Har du netop afsluttet 9. eller 10. klasse? Eller vil du bare gerne kaste dig ud i faglige udfordringer igen? Svendborg Gymnasium tilbyder mange muligheder i åbne, imødekommende rammer. Har du allerede nu lyst til at se lidt af skolen, så kan du her få en 360 graders virtuel rundtur.
Hvis valget imellem STX og HF virker uoverskueligt, så er du kommet til rette sted. Her kan du bl.a. finde kontaktoplysninger til studievejledningen samt hjælp med at sammensætte studieretning eller fagpakke.
Med adgangskortet kan du undersøge dine fremtidige muligheder for videreuddannelse med udgangspunkt i de forskellige studieretninger og fagpakker.
Som elev på Svendborg Gymnasium har du mange muligheder. Det spiller ingen rolle, om du er til musik, filmproduktion, journalistik eller bare gerne vil fordybe dig yderligere i dit overordnede fagområde.
Interesserer du dig eksempelvis for kunst, kan du dykke ned i musik, design og drama samtidig med, at du også kan kaste dig over mediefaget. Desuden tilbyder skolen dig igennem forskellige elevredaktioner som SG News, BAENK og Radio Svend, at forbedre dine evner indenfor forskellige former for formidling.
Har du et særligt talent eller interesse? Så har du mulighed for at udvikle dig videre igennem en lang række talentaktiviteter som f.eks. Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), SamfundsCup, MasterClass samt Cambridge English Advanced (CAE).
Yderligere kan du vælge at blive del af skolens elevråd, hvor du sammen med dine klassekammerater kan få indflydelse på jeres interesser bliver varetaget bedst.
På Svendborg Gymnasium deltager vi aktivt i det internationale miljø. Du møder mennesker fra hele kloden, i forbindelse med at skolen tager på studierejser og modtager elever fra vores samarbejdende gymnasier fra andre lande.
Sidder du stadig med tvivlsspørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skolen på tlf. 6321 3141 eller post@svendborg-gym.dk