International

International profil
Svendborg Gymnasium indgår i fællesskabet Globale gymnasier med en lang række skoler rundt om i verden. Det betyder, at du får mulighed for at komme på udveksling i lande som Spanien, Frankrig, Italien, Mexico, Kina, Tyskland, Sverige, Indien og USA. Under opholdet bor du som elev hos en værtsfamilie, imens du følger undervisning på ét af de gymnasier, vi samarbejder med. Se vores folder om udveksling.

Et ophold giver især sprogelever mulighed for at få praktiske erfaringer med at begå sig på et fremmedsprog. Andre fag og studieretninger har dog også glæde af udveksling. Fx har fysik en udvekslingsaftale med et italiensk gymnasium.

Samarbejdet betyder også, at du i løbet af din studietid kan møde udenlandske elever på udveksling her på skolen. Det giver en dejlig international stemning. Tag derfor godt imod dine studiekammerater fra udlandet, så de får mange og gode oplevelser med sig tilbage.

Studieture til ind- og udland
I løbet af din gymnasietid har du også mulighed for at komme på studietur både i Danmark og i udlandet. Studieturene kan omhandle sprog, kultur, fysik, kemi, musik eller et andet studierelevant område. Studieture og ekskursioner er din mulighed for at møde den virkelighed, vi arbejder med i undervisningen.

Læs om de forsikringsretlige rammer i forbindelse med studieturene

Politik i Europa
Hvert år inviterer Europaparlamentet elever fra medlemslandene til Bruxelles, hvor de får indblik i, hvordan parlamentet arbejder og hvad de forskellige medlemslande er optaget af.