I alle fagenes læreplaner er der fra ministeriets side krav om at læreren evaluerer med sit hold efter hvert større forløb. Evalueringsformen er ikke angivet.
Fra Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser:
§ 20. Den interne evaluering efter lovens § 28, stk. 3, omfatter blandt andet særskilt evaluering af alle større projekter, som eleven deltager i udarbejdelsen af.
Stk. 2. Den interne evaluering omfatter ligeledes elevens skriftlige arbejde, herunder jævnlige tilbagemeldinger om elevens standpunkt ved skriftligt arbejde og en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.
§ 21. Institutionen evaluerer elevens faglige standpunkt blandt andet ved brug af standpunktskarakterer og interne prøvekarakterer.
Stk. 2. En standpunktskarakter udtrykker graden af elevens opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den relevante læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor standpunktskarakteren gives. En intern prøvekarakter udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.
På SG et det obligatorisk at anvende nedenstående skriftlige anonyme evaluering af hvert fag som minimum én gang om året:
- i fag som afsluttes i det indeværende skoleår evalueres i efteråret: okt-nov måned
- i fag som fortsættes ud over indeværende skoleår evalueres i foråret: jan-feb måned
Evalueringen er et redskab til refleksion over egen praksis for såvel lærer som elever og skal give disse et fælles udgangspunkt for drøftelse af arbejdet i fagets moduler. Denne drøftelse skal danne grundlag for en handleplan for det videre arbejde i fagets moduler. Evalueringen er således et understøttende element i såvel organisering af som deltagelse i fagets aktiviteter.
Evalueringsskabelonen findes på Lectio: Spørgeskema > opret spørgeskema > (opret v.hj.a. skabelon fra egen skole) > SG obligatorisk undervisningsevaluering åå/åå