I uge 39 afholder Svendborg Gymnasium en dag med naturvidenskabelige aktiviteter som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor elever fra overbygningen i folkeskolen inviteres.
Dagen arrangeres af naturvidenskabelige lærere i samarbejde med deres elever og tager oftest udgangspunkt i årets tema. I skoleåret 2019-2020 er temaet: Vandets hemmeligheder
Hver deltagende gymnasieklasse/hold er ansvarlig for 1-2 aktiviteter af ca. en halv times varighed. I løbet af besøget vil folkeskoleeleverne få mulighed for at deltage i et udvalg af disse aktiviteter og blive præsenteret for naturvidenskab på forskellige vis; der vil være lidt teorigennemgang, plancher, lege, eksperimenter etc. Alt med det formål at øge de besøgendes interesse for naturvidenskab.