16. marts 2022 Facebook LinkedIn Twitter

1.m, 2.m og 3.m inviterer til koncert torsdag den 17. marts

1.m, 2.m og 3.m har været på tur, og  torsdag den 17. marts inviterer de til koncert. Efter 2 års pause på grund af corona er det heldigvis nu igen muligt at tage på fælles tur med gymnasiets kor og Bigband. Der er blevet spillet og sunget utrolig meget, men der er også blevet tid til at lave mad til fællesspisning, spille fodbold og fortælle spøgelseshistorier omkring bålet i de sene aftentimer  Hvis man gerne vil høre bigbandets og korets fortolkninger af numre af blandt andre Gregory Porter, Toto, Sigrid og Chinah, kan man komme til koncert den 17. marts klokken 19:30 i Det Boglige Hus. Eleverne fra de tre musikklasser glæder sig meget til at optræde. Så vi håber at se rigtig mange til en hyggelig aften her på gymnasiet!



Return til nyhedsoversigten