I denne uge har vi haft besøg af Bo Hansen, som holdt et spændende oplæg for vores 1. HF-elever om de udfordringer og initiativer, der præger velfærdsområdet her i Svendborg Kommune. Borgmesterens besøg er en del af programmet for HF'ernes PP2-forløb, hvor der netop er fokus på velfærdsstaten, og Bos oplæg gav masser af stof til eftertanke. Bl.a. fik eleverne indsigt i de store udfordringer, som den demografiske udvikling vil medføre, når der i de kommende år bliver flere og flere pensionister. Men der var også opløftede meldinger om den store tilflytning til kommunen samt store investeringer i nye uddannelsesinstitutioner osv.
Vi siger tusind tak til Bo for et yderst interessant oplæg og for hans gode svar på elevernes spørgsmål