Tirsdag den 6. september blev der afholdt et stort fællesarrangement med overskriften ”De mulige konsekvenser af krigen i Ukraine - i europæisk og global sammenhæng”. Dagens oplægsholder er den kendte ekspert i international politik, Peter Viggo Jakobsen, fra Forsvarsakademiet, som mange nok kan genkende fra diverse indslag på DR og TV2, hvor han har udtalt sig om krigen i Ukraine. Udover at være lektor ved Forsvarsakademiet kan Peter Viggo også kalde sig professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, og han har mange interessante pointer med til vores elever. Bl.a. fortæller han, at risikoen, for at Danmark eller andre Nato-lande bliver angrebet af Rusland, er faldet markant, siden krigen i Ukraine begyndte. Rusland har simpelthen allerede har brugt så stor en del af sin militære kapacitet, at Putin - ifølge Peter Viggo - ikke har mulighed for at kaste sig ud i yderligere krigshandlinger i den nærmeste fremtid. Vi er vist mange, der håber, at dagens gæst her på gymnasiet får ret i den påstand!