Vi vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår med en håndfuld billeder fra onsdagens juleafslutning. Der var en virkelig dejlig stemning i den meget fyldte aula, hvor juleafslutningen blev indledt med, at de nye musik-studieretningshold optrådte med "Når du ser et stjerneskud". Traditionen tro blev den lidt aparte optræden på de indonesiske anklung-instrumenter ledsaget af lys fra stjernekastere, og på den måde blev de nye musikelever "indviet", som ritualet foreskriver Årets konferencier'er var Karla fra 2.d og Maia fra 2.y, og de sørgede bl.a. for, at der blev kåret en vinder af udklædningskonkurrencen, som alle de klasser, der havde lyst, kunne deltage i. Vinderne blev 3.m, men der var også flere andre klasser, der virkelig havde gjort en indsats for at imponere Karla og Maia. Heriblandt 1.a som kunne præsentere et ganske imponerende krybbespils-tableau!