28. august 2023 Facebook LinkedIn Twitter

Sprogdetektiven

Mandag den 28. august blev der afholdt et fællesarrangement for alle 1.g klasser. Overskriften var: "Sprogdetektiv - når sproget fælder mordere og terrorister" ved Mads Christiansen, ph.d. i lingvistik. Mads fortæller om hvordan sprog kan fælde kriminelle. Ingen mennesker skriver eller taler ens, og derfor kan vores sproglige spor give et vigtigt fingerpeg om, hvem der står bag f.eks. en anonym trussel eller en kriminel handling.

Et af de bedst kendte eksempler er Unabomber-sagen – den nok mest omfattende menneskejagt i FBI’s historie. På grundlag af autentiske danske og udenlandske kriminalsager gav foredraget en introduktion til dette morderisk spændende emne, og løbende blev eleverne aktiveret som sprogdetektiver. Kort og godt: Dette var et foredrag, som på bedste true crime-manér ikke alene er basalt spændende, men også velegnet til at illustrere, hvordan viden om sprog relativt let kan omsættes til praksis. 



Return til nyhedsoversigten