Fredag d. 22. november havde vi besøg af Keven, Maria og Magnus, der delte ud af deres erfaringer med at rejse ud i verden efter gymnasietiden. Keven Ford Kløve gav tips og tricks til at komme ud at rejse både ifm. sabbatår, og imens man læser på et Universitet. Maria Guldholt, der har læst spansk, fortalte om sine gode erfaringer med at rejse i Sydamerika. Og Magnus Lønfeldt har skrevet bogen "Det Perfekte Sabbatår", og han fortalte om, hvordan man får mest muligt ud af at rejse samt om, hvordan man kan blive god til at rejse alene. Arrangementet var for vores 3.g-elever, som stillede masser af interesserede spørgsmål til de tre oplægsholdere.