28. februar 2023 Facebook LinkedIn Twitter

Vi har fået solceller!

Vi arbejder hele tiden på at reducere vores gymnasiums klimaaftryk, og et vigtigt skridt på vejen er, at vi nu har gjort en stor del af vores strømforbrug mere grønt. Det nye solcelleanlæg betyder, at vi kommer til at spare mere end 40.000 kWh om året, hvilket svarer til, at hver eneste elev på gymnasiet kan lade sin computer op næsten fire gange hver dag udelukkende vha. strømmen fra de nye solceller. Vi siger tak til alle involverede for, at det i løbet af et års tid har været muligt at få dette projekt til at lykkes. Der vil inden længe blive etableret et nyt bæredygtighedsudvalg, hvor elever og medarbejdere sammen vil arbejde med, hvordan vi kan gøre gymnasiet og vores mange aktiviteter endnu mere grønne og klimavenlige.



Return til nyhedsoversigten