Galla aften og dimission

Kære forældre til alle 3. g’ere og 2.hf’ere


GALLA aften på Svendborg Gymnasium

         Fredag d. 17. maj kl 20.00

 


Vi afholder den traditionelle GALLAaften på gymnasiet, hvor jeres børn og vores elever efter Gallamiddagen danser Les Lanciers i Gymnasiehallen kl. 20.00.

Efter dansen i hallen inviteres I alle i Det Boglige Hus, hvor der er mulighed for at købe kaffe, kage, vin, øl og vand af elever, som tjener penge til deres studietur.

Denne festlige begivenhed ønsker vi også, at I er en del af. I er alle velkomne til først at se jeres børn danse, og efterfølgende være sammen med dem en time eller mere, fotografere dem i deres fine tøj osv.

Af pladshensyn henstiller vi til, at hver husstand højst møder med tre gæster til dansen. Der er mulighed for at parkere både ved hovedindgangen samt i området ved Gymnasiehallen.

            -------------------------------------------------------

                      DIMISSION

 

Svendborg Gymnasium inviterer dimittender og deres familier til dimission


     Fredag d. 28. juni kl. 10.00 til ca. kl. 12.30


Arrangementet foregår i gymnasiehallen, hvor der vil være taler, sange samt overrækkelse af eksamensbeviser af rektor. 
Efter dimissionen er skolen vært med et glas vin i Det Boglige Hus. 

Af pladshensyn kan hver student desværre kun medtage max. 3 familiemedlemmer.

Programmet følger.